Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

89 euroclassica Madvig, Gertz og Frisch. Disse oversigtsmæssige oplæg afløstes af en mere praktisk indføring i undervisningen i latin og græsk, både i studieretning og i AP, præsenteret af Elisabeth Nedergaard fra Nørresundby Gymnasium. Og efter en ægte dansk frokost, hvor deltagerne først skulle udtale og derpå smage på smørrebrød, fortsatte oplægsrækken med et fokus på perspektivering og reception ved Helle Gjellerup fra VUF, efterfulgt af Pernille Hegnby fra Haderslev Katedralskole og Sophie Ege fra Brøndby Gymnasium, der indførte deltagerne i digitale undervisningsformer i oldtidskundskab. Til sidst blev det hele rundet af med et oplæg om den danske oversættelsestradition af Chr. Gorm Tortzen. Han understregede bl.a, at faget oldtidskundskab er afhængigt af gode oversættelser, og at oldtidskundskab omvendt også muliggør et stort marked for oversættelser af højeste kvalitet. De antikke forfattere kendes af rigtig mange mennesker i Danmark, fordi den antikke litteratur er gjort alment tilgængelig gennem et hav af gode oversættelser, og fordi mange mennesker har mødt disse i old-undervisningen. Det er unikt! Det bedste er naturligvis at møde teksterne på originalsproget, men hvis det ikke kan lade sig gøre, må det næstbedste være at læse dem i oversættelse. Og således afsluttede Chr. Gorm Tortzen fredagens faglige program. Lørdag stod generalforsamlingen øverst på dagsordenen og her lagde Zahles Gymnasium lokaler til. På generalforsamlingen gjorde de delegerede status over Euroclassicas politiske og didaktiske arbejde, mens der også blev udstukket retningslinjer for det fremtidige arbejde fx i form af nye europæiske klassikerprojekter. Desuden blev foreningen i år et medlemsland rigere, da Luxembourg formelt trådte ind i Euroclassica på dette års generalforsamling. Det danske værtsskab havde sørget for et intenst program, der udover generalforsamling og faglige oplæg også skulle give deltagerne et indtryk af dansk kultur og historie – med et klassisk islæt selvfølgelig. Derfor bød weekenden også på et besøg på Thorvaldsens Museum og Rosenborg Slot, en omvisning på Glyptoteket ved tidligere museumsinspektør Mette Moltesen og nuværende inspektør for den antikke samling, Anne Marie Nielsen, mere smørrebrød og restaurantbesøg New Nordic samt en kanalrundfart i silende regn. Alt sammen meget dansk. Og endnu mere dansk blev det, da søndagens sidste programpunkt, en nyklassicistisk byvandring ved Thomas Roland, druknede i et skybrud, men alligevel (næsten) gennemførtes, fordi deltagerne allerede havde lært at sige regntøj og gummistøvler. I 2016 skal Euroclassica fejre sit 25. års jubilæum i Holland, der er et af de lande, som i sin tid var med til at grundlægge organisationen. Men inden da skal den 24. konference afholdes i Malta i 2015, så det var med et ”på gensyn i solen”, at den danske klassikerforening takkede af i regnen. Mette Lindemann Pedersen

Pages Overview