Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download
ePaper created 2014-10-08, 18:30:33 | version 1.33.00
73 PLATON V Platons samlede værker i ny oversættelse. Udgivet af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen (red.). Bind V, Gyldendal 2014. 520 sider, kr. 450. Subskription: Bind I – VI: kr. 2.100. Dette næstsidste bind af den nye Platonoversættelse indeholder det længste af alle Platons værker, Lovene, som er på 12 bøger, samt den korte dialog Epinomis. Der har medvirket seks oversættere. Nye oversættere i dette bind er Henrik Fich og Rasmus Gottschalk. Lovene Hvert af de tidligere bind har været indledt med en selvstændig opsats om et valgt tema, således i bind IV om Platon og dialoggenren, mens hver enkelt dialog har fået en forholdsvis kort indledning ved oversætteren. Her er ingen sådan selvstændig opsats, i stedet er indledningentilLoveneafetmegetbetragteligt omfang, hele 66 sider. Den er skrevet af Henrik Fich, der også har oversat 7. - 9. bog. 1. bog er oversat af Marcel Lysgaard Lech, 2. Bog af Fritz Saaby Pedersen, 3. - 6. bog af Carsten Weber-Nielsen, 10. - 12. af Rasmus Gottschalk. Det er et godt valg at give indledningen til Lovene den store plads: Det er et værk, som af mange grunde ikke har været blandt de mest elskede af Platons skrifter: Kunstnerisk står det i skyggen af det meste af Platons øvrige produktion. Sprog og stil har langt fra den spændstighed og brillans, som man ellers forbinder med Platon, og der er en vis ujævnhed i dispositionen. Det kan skyldes, at værket muligvis mangler en sidste redaktion; der findes i alt fald en overlevering om, at det er udgivet posthumt af en af Platons elever, Filip fra Opus. Dialogformen er hovedsagelig en ydre form, som det også er tilfældet i Timaios og Kritias. I dette omfattende værk får, især fra 5. bog og fremover, lange enetaler karakter af små afhandlinger, hvor de andre deltageres bidrag ofte består i høflig tilslutning eller mindre, opklarende spørgsmål. Det er den type dialog, Cicero fører videre, og man bliver tit ved læsningen mindet om hans filosofiske skrifter. Indholdsmæssigt er Lovene imidlertid af allerstørste interesse, og mange af værkets temaer vil efter min mening med stor fordel kunne inddrages i oldtidskundskabsundervisningen, godt hjulpet på vej af Henrik Fichs fremragende introduktion, der indsigtsfuldt giver overblik over den store tekstmasse. Denne introduktion består af en ræsonnerende gennemgang af værkets indhold bog for bog (s. 9 - 48), en skematisk indholdsoversigt (s. 49 - 58), en systematisk sammenstilling af de politiske og juridiske organer og embedskollegier, der anbefales forskellige steder i værket (s. 59 - 67), en oversigt over ”Straffe i Lovene V - XII”. Fokus er dog især – og mest interessant – på hvilke lovovertrædelser, der kan tænkes (s. 68 - 73). Afslutningsvis bringes en side (74) om møntvæsen. ANMELDELSER