Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

Kurt Villads Jensen og Torben Bramming: Radulfs skrift om den åndelige kalk eller den hellige gral. Taarnborg 2014. 130 s., ill. Kr. 150,- ISBN 978-87-7467-177-0 Lektor Kurt Villads Jensen fra Syddansk Universitet og sognepræst Torben Bramming fra Ribe står bag denne første udgivelse på dansk grund af et smukt håndskrift fra 1100-tallet, der oprindelig hørte hjemme i Løgumkloster, men nu befinder sig i Halle, hvor Villads Jensen har fundet det. Den latinske tekst gengives med en dansk paralleloversættelse og er en prædiken holdt for nonnerne i det kloster, som først lå i Seem, men senere blev flyttet og blev til Løgumkloster. Forfatterne har sat sig som mål at belyse håndskriftets forfatter og hans samtid, der var en af de mest urolige, kaotiske og blodige i Danmarkshistorien med snigmord, baghold, massakrer og borgerkrig mellem kongsemnerne og med en langvarig konflikt mellem kirke og kongemagt. Radulf, der befandt sig på sejrherrens side, da freden omsider sænkede sig, blev af Valdemar den Storebelønnetmeddetrigeogbetydningsfulde embede som biskop i Ribe. Afsnittet om det historiske forløb efterfølges af et kapitel om cistercienserne, der er meget velskrevet og oplysende. Forfatterne giver en livfuld beskrivelse af denne munkeordens placering i det danske samfund og af den kirkensinternationale,somderjofaktiskvartale om. Nyt for mig og temmelig gruopvækkende var det at læse om cisterciensernes anvendelse og behandling af slaver til at klare arbejdet på de store jordbesiddelser. Det fromme princip ”ora et labora” får i dette lys unægtelig en noget hul klang. Bogen har et afsnit om ”Jagten på den hellige gral”. Forfatterne vil nemlig gerne - jvfr. bogens titel – forestille sig, at Radulf i sin prædiken om den åndelige kalk også har gralen i tankerne. Som de skriver (s.88): Gralen var den første nadverkalk. Jeg mener, at de her er på gyngende grund. Radulfs prædiken er en meditation over den kalk, der anvendes ved messen i kirken. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af, at han også inddrager patena, altså disken til det indviede brød, som han siger (s. 121) ”Ikke upassende (nec incongrue) passer (adaptatur) den hellige skrifts disk til vores sjæls sølvkalk”. Vi er meget langt fra de fantasifulde forestillinger om den hellige gral, dersombekendtikkealeneidentificeredesmed denkalk,Jesusanvendte,menundertidenogså med den skål, hvori hans blod opsamledes, da han hang på korset, eller sågar med det fad, påskelammet lå i. For Radulf er der tale om en ren spiritualisering, hvilket også fremgår af titlen ”De calice spirituali”. Bogen ville have haft godt af en mere grundig korrektur, der kunne have opfanget både sproglige fejl som ”slægtsbevidste hvider” (s.58), ”suværent” (s. 74) og smuttere i latinen; forfatterne skriver konsekvent ”de calice spirituale” mod Radulfs korrekte form” spirituali”, og de kalder cisterciensernes lovsang til Maria for Salva regina i stedet for det korrekte Salve. Enkelte verbalformer oversættes meget frit, og jeg undrer mig over, at ”aptaverat” helt meningsforstyrrende oversættes med ”har åbnet” (s. 123). Bogen er illustreret bl.a. med fotos af nogle interessante arkæologiske fund fra Ribe. I et dobbeltopslag afbildes den berømte korsnedtagelse fra Kathoveddøren i domkirken. Det er dog ikke umiddelbart indlysende,atdenskullehaveensammenhæng med Radulfs skrift, som forfatterne antyder. Bogens akvareltegninger er ret finurlige, og løfter fremstillingen ud over det strengt videnskabelige. Derfor bærer man også over med, at der skrives ”efter Kristi død og opstandelse” og ikke, som man plejer i videnskabelig litteratur, ”efter Kristus” (s.51). Hvis man skulle ønske at lade eleverne snuse til middelalderlatin, ville jeg med den sparsomme tid, der er til rådighed, nok ikke vælge denne tekst. Men som illustration af latinens enorme betydning i middelalderen – de små nonner i Seem må formodes at ANMELDELSER 83

Pages Overview