40 TEMA STUDIEREJSER På Via Appia virker historien også tættere på. Den er ikke pakket ind i glasmontre, stilladser, hegn og informationstavler. ViaAppia giver den autentiske oplevelse af at gå i historiens fodspor modsat mange andre af Roms attraktioner, hvor det synes at være fodspor fra turister, man går i. Via Appia er nemlig forsømt og efterladt på en måde, der giver den et specielt præg. Langs vejen så jeg en massiv stenbænk, der var knækket midt over, og sådan har den formodentlig set ud længe – græsset voksede vildt omkring den og igennem den. Først tænkte jeg: ”Hvorfor restaurerer de ikke sådan noget?”, men så tænkte jeg: ”Hvor er det smukt og naturligt – her kan man ikke blot se historiens gang, men også naturens gang”. ViaAppia er endnu ikke blevet ramt af den sygdom, der hedder turistificering. Der var ikke en eneste gadesælger. Det er sådanne steder, man skal søge hen i en eskapistisk flugt fra hverdagen. Disse steder vidner ikke om virkeligheden - man føler sig på afstand fra den virkelige verden. Men måske vidner de i virkeligheden om den sande virkelighed. Eskapisme eller søgen mod det sande - vi har brug for tilflugtssteder. Om det Via Appia eller Tange Skov spiller ingen rolle; vigtigst er det, at vi kan sætte tiden i stå for en stund og acceptere, at vi ikke kan nå det hele. Vi kan ikke nå det hele uden undervejs at glemme at sanse. Vi kan ikke nå det hele inden for den tidsramme, vi selv og samfundet sætter for os uden at glemme at leve undervejs. Vi må sætte tempoet ned; nogle gange bliver vi nødt til at gå i stedet for at løbe og sidde i stedet for at stå; Rom blev trods alt ikke bygget på én dag. Her mødte vi tilfældigt tre italienske mænd, der straks insisterede på et fællesbillede. Jeg er nr. 2 set fra venstre.