Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

10 Redaktionen af Logos har bedt mig skrive lidt om at rejse med elever til de klassiske steder i Syden. Det gør jeg gerne efter at have rejst med elever siden 1975 og frem til 2008. Det år gik jeg på pension efter et langt og godt liv som græsk- og latinlærer på Thisted Gymnasium & HF. I begyndelsen rejste jeg hvert år med skolens klassisksproglige elever; de senere år skiftedes jeg og min gode kollega Bodil Elvang til at rejse med eleverne. Det blev til mange rejser, en enkelt til Hellas, en del til Sicilien, nogle til Rom og de seneste år til Campanien. Sicilien er et fantastisk rejsemål, men det blev stadig dyrere at rejse så langt. Og Campanien har meget af det samme, som man kan opleve på Sicilien. Så det følgende bygger på mine seneste rejser til Campanien i 2002, 2004, 2007 og 2008. På http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/ekskursioner.htm findes en beskrivelse af ekskursionerne i 2007 og 2008. Er nogen interesseret i et detaljeret program med togtider mm, kan man sende mig en mail på hboltj@mail.dk . RAMMERNE De første mange år foregik rejserne i påskeferien eller sommerferien. Da skolen ikke var inddraget, lod jeg eleverne betale en del af mine udgifter og betalte resten selv. De seneste år indgik mine ekskursioner på linje med skolens andre ekskursioner. Efter reformen i 2004 holdt det hårdt med at få lov til at fortsætte med rene klassikerekskursioner, daskolensledelsegerneså,atjegrejstemedheledenstoreklasse,somdenklassiskestudieretning var en del af. Men da jeg ikke er uddannet som rejseguide, insisterede jeg på kun at rejse med de elever, jeg havde i et af fagene græsk og latin. For at minimere skolens udgifter var der kun en lærer med på de klassiske ekskursioner. PÅ EKSKURSION TIL CAMPANIEN af Henrik Bolt-Jørgensen Inge og Signe fortæller og viser rundt i Villa dei Misteri i Pompeji.

Pages Overview