Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

96 småtingsafdelingen Småtingsafdelingen Danmark er en lille, åben økonomi, hører vi igen og igen. Det siges, som om globalisering er et spritnyt og aldrig før set fænomen, men der er faktisk gode grunde til at se på det økonomiske kredsløb, der nu hvirvler alt med sig, som blot én udgave af de kredsløb, der altid har bundet os sammen med de andre. Det sproglige kredsløb er det fx muligt at følge meget langt tilbage, og vi har altid været et lille, åbent sprogområde. Før var det tysk eller fransk, der eksporterede til os, men det stadium er forladt. De unge mennesker har et vist besvær med at knække koder som par excellence eller en masse. Der er jo ikke nødvendigvis tale om særligt dygtige ægtefolk i det første udtryk, og grunden til, at ”en masse” står efterhængt og betyder ”i massevis”, ligger altså i et sprog, de er analfabeter i. Vor tids kulturimport kommer primært fra over there. Jazz og the movies, drive-in og fast-food. Det startede med dollargrin og skyskrabere (bedre kalke: ”himmelskraber”). Den amerikanske kultur har været og er stærk, og det fører gloser en masse og en hel del indhold med sig. Som eksempel kan man nævne den juridiske sektor, hvor vi gennem mange år har set så mange retssalsdramaer, at vi kender det amerikanske retsvæsen bedre end vores eget. Nu er der ganske vist forskel på et jury-medlem og en domsmand, men for den ordinære seer kan det være svært overhovedet at komme i tanke om den danske praksis og kende den danske betegnelse. Man kan finde unge, der taler i den stil og udbryder I stand corrected, hvis de bliver grebet i en fejl, eller i modsat fald triumferer med et I rest my case. Flere brancher åbner med glæde sluserne for de engelsksprogede udtryk, værst er situationen måske i handelsskoledanmark, hvor der annonceres efter stillingskategorier som CEOs eller key account managers. Det hedder ikke personalekonsulent, men HR person, og man er ikke rigtig med, hvis man ikke har en sense of urgency, eller fornemmer konflikten mellem burning desire og burning platform. Tendensen er dog blevet omfattende. Harry Potter-skuespilleren udtalte fx i weekenden, at han altid har ”følt sig glad og komfortabel” i kvinders selskab. Ingen tvivl om, hvad han sagde på engelsk, men journalisten kender åbenbart ikke nogen god dansk glose at bruge i sammenhængen. OMG, kunne man få lyst til at sige, R U 4 real? Don’t go there! Hold dig for god, hold stien ren, hold da op. Squash vinder over courgette og zucchini, de sælger springløg og bager cupcakes. Det er nok kun et spørgsmål om tid, før vi skal lave ratatouille af æggeplanter. Men måske skal vi ikke opføre os alt for old school, og i stedet få os et nyt mind-set? Kom dog ud af den nationale kravlegård og omfavn det nye lingua franca. Hvad er værre end sproglig provinsialisme à la: ”Warum sagen die Französen immer Etui? Es heisst doch Futteral!” Dansk Sprognævn har gjort det til et kardinalpunkt aldrig at bekymre sig. Et hovedargument er, at den danske overtagelse af engelske gloser sker på det danske sprogs præmisser. Vi bøjer lånte ord efter danske regler: Folk downloader, vi styler, og computeren lagger eller hvis det skete i går: downloadede, stylede og laggede. Det samme med substantiver: det hedder

Pages Overview