Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

antallet og fordelingen af jordlodder og detaljerede og skrappe regler for, hvordan de 5040 jordlodder kan gå i arv, uden at antallet ændres.. Det skal være forbudt for privatpersoner at eje guld eller sølv bortset fra begrænsede pengebeløb til bestridelse af f.eks. lønudgifter (742a-b). Ikke desto mindre forudses betydelige forskelle i formue, og borgerne inddeles i fire formueklasser. Dette er ét af en hel del tilfælde, hvor Platon i dette værk henter inspiration fra sin hjembys forfatningshistorie. Lidt overraskende er det, at en høj census bl.a. skal have betydning for opnåelse af embeder og æresbevisninger. Oversætteren indfører en moralsk begrundelse herfor, der ikke forekommer i Ræders oversættelse: Man skal (bl.a.) bedømme en person på, ”hvordan han håndterer rigdom og fattigdom” (kata ploutou chrēsin kai penian). Denne tolkning havde stået stærkere, hvis man havde valgt læsemåden penias i stedet for penian (744b-c). 6. bogs første del koncentrerer sig om udvælgelsen af en lang række civile og militære embedsmænd og præster og om deres ansvarsområder; desuden om domstole og valg af dommere. Særlig betydningsfulde embedsmænd er lovvogterne, der som navnet siger, skal sikre lovenes overholdelse; desuden har de økonomiske opgaver: Selvom privat ejendom er tilladt, er der bestemte grænser for, hvad den enkelte må eje. Hvad der overstiger overgrænsen, skal afleveres til staten, og borgerneharselvangivelsespligt.Tilsynetmed, at disse pligter overholdes, er lovvogternes. Særlig fremtrædende blandt lovvogterne er uddannelseslederen. Landinspektørerne har militære opgaver som ledere af garnisoner, der bevogter grænserne. Den sidste del af 6. bog handler om familieretten. De mange bestemmelser rækker dybt ind i privatsfæren: At ”enhver skal indgå et ægteskab, der gavner byen, ikke et, som han synes bedst om selv” (773b) kan sættes som samlende overskrift for reglerne, der bl.a. inkluderer et korps af kvindelige familierådgivere med myndighed til at blande sig i ægtefællernes samliv, spædbørnspleje m.m. 7. bog handler om opdragelse og uddannelse, som skal begynde tidligt, helst i fostertilstanden! Atheneren tillægger legen stor betydning, men kreativitet og opfindsomhed er ikke velkommen: ”Hvis det nemlig bliver bestemt, at børn altid skal lege de samme lege efter de samme regler og få glæde af det samme legetøj, vil det bevirke, at de normer, der gælder i voksenlivet, får lov at være i fred og ikke bliver forandret”(797b). Platons talerør har yderliggående forslag til sin samfundsindretning, men det er dernæst væsentligt for ham at sikre, at den forfatning, der kommer til verden, forbliver uantastet; innovation og reformer ville være fy-ord for ham. Blandt de mange bestemmelser kan nævnes, at kvinder skal modtage samme uddannelse som mænd også med henblik på at deltage i militære opgaver. Når det gælder uddannelsen i litteratur, er man spændt på, om den digterkritik, der er så markant i Staten, også kommer til orde her. Emnet behandles mere overordnet. Atheneren fastslår, at nogle forfattere har efterladt sig værker, der direkte er farlige, at digtere generelt siger såvel gode ting som det modsatte. Men presset for at pege på en model for det litterære pensum, ender han med at udnævne den igangværende drøftelse, der ”fuldstændig ligner et litterært værk” til at være det bedste forbillede for litteraturvalg til de unge! 8. bog behandler den militære uddannelse med understregning af, at styrke først og fremmest er en forudsætning for at kunne leve i fred for aggressioner. Et afsnit handler om seksualmoral; hovedpunktet er, at staten har brug for ægtefødte børn, mænd skal derfor holde sig fra andre kvinder end deres hustruer og fra den uproduktive homoseksualitet. Atheneren foreslår – prøvende – forskellige former for forbud, men ender med at imødese, at man må nøjes med en ”næstbedste lov”, der begrænser de uægteskabelige forhold og ANMELDELSER 75

Pages Overview