Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

For nylig diskuterede en af mine 3.g-klasser styreformer og opdragelse efter at have læst uddrag af ottende bog af Staten og af Savaters Den politiske brødrister. Bølgerne gik højt, men på tværs af styreformspræferencer og politisk overbevisning handlede alle argumenter om rentabilitet. Om cost-benefit. Da jeg påpegede det over for klassen, kiggede en i øvrigt sød, begavet og arbejdsom elev på mig, som om jeg havde sejlet Vasa ind i oldlokalet, og sagde: ”Ja selvfølgelig! Hvad ellers?” Den diskurs, som taler igennem min elev i det udsagn, er depraverende og både demokratisk og kulturelt foruroligende, simpelthen fordi den finder det uvedkommende, hvad vi gerne vil være for nogle mennesker, og udelukkende forholder sig til, hvad vi vil være for nogle producenter. Men selv inden for rammerne af sin egen logik, som den tror er rationel, er diskursen amputeret: I det øgede fokus på innovation samt i øvrigt på biologi og biotek, der er godt i gang med at blive det nye sort efter fysik og samfundsfag (der afløste japansk, der afløste spansk, der…) mere end aner man en skelen til de seneste års succes i medicinalvareindustrien, og derfor, må man formode, skal alle vores elever have Novo Nordisk på C-niveau indarbejdet i deres AT-forløb. Problemet er bare, at de folk hos medicinalvarefirmaerne, der har skabt den økonomiske succes, ikke har haft innovations-AT, da de gik i skole. De har haft fag. Ligesom sjovt nok masser af andre innovative tænkere i nyere tid. For eksempel har James Watson og Francis Crick (dem med dobbelthelixen) haft ret uinnovative skoleforløb på henholdsvis South Shore High School i Chicago og Mill Hill School i London, hvor Crick havde jævnt meget matematik, fysik og kemi (A), mens Watson nørdede digre værker om ornitologi, ligesom Michael Ventris havde sin grundforståelse om sprogsystemer fra intens og målrettet undervisning i fransk og i tysk på skolen i Gstaad. Fælles for alle tre forskere er, at de om nogen har været i stand til at sætte deres fag innovativt i spil, og fælles for alle tre forskere er yderligere, at det har været en solid faglig forankring, der har sat dem i stand til det: De var alle tre nørder med Nørd på. Højt hår og strikvest. Hele pakken! Innovation er nemlig ikke noget, der kommer af, at man siger, at man er innovativ i andet modul hver tirsdag. Innovation er noget, der kommer af, at man har en faglighed, der sætter en i stand til at overskue og forfølge sine indfald uden at kæntre. At man har en ballast. At man har en køl. I øjeblikket har oldtidskundskab travlt med at vise, hvor innovativt det er. Det lader til at være nødvendigt for ikke at risikere at blive udrenset i den næste reform, og selvfølgelig kan (ved jeg), skal (mener jeg) og vil (fornemmer jeg) oldtidskundskab være med til at skabe fundamentet for innovation. Men vi må altså ikke i vores iver efter at behage glemme det, der er vores egentlige berettigelse: Humanistisk grundforståelse. Kulturel ballast. Menneskelig og demokratisk køl. 72

Pages Overview