Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

synsvinkel. Da det gik op for folkene i projektet, at der fandtes en hel del dansk litteratur på latin, blev Ivan Boserup og Karsten Friis-Jensen spurgt, om de ville være med. Boserup meldte fra, og Friis-Jensen spurgte i stedet mig, der på det tidspunkt delte kontor med ham. Jeg sagde ja bl.a., fordi jeg så kunne få et forskningssamarbejde i gang efter at havde siddet meget alene med Homerforskningen. Det udviklede sig til et rigtig sjovt projekt og et frugtbart samarbejde med Karsten Friis-Jensen. Der var mange penge i projektet, og man mødtes mange gange. Nylatinen havde i mange år haft et dårligt ry på grund af N. M. Petersen, der i 1830’er skrev en dansk litteraturhistorie. Han havde læst al den danske nylatin, men skrev meget negativt om den. Herefter blev det almindeligt at afskrive latinpoesien som bare værende skoleøvelser. Netop derfor var projektet sjovt, fordi der var et uudnyttet potentiale og der var en god historie at fortælle. Vi følte os lidt ligesom arkæologer, der får skovlen i noget virkelig interessant. Personligt blev det også en stor oplevelse, fordi jeg ikke havde læst så meget af det på forhånd. Der findes i virkeligheden meget god nylatinsk poesi. Digterne forsøgte at fortolke deres liv i en antik kontekst, og de var meget seriøse omkring det: Frederik d. 2. blev gjort til enAugustus, hans kansler til Mæcenas og digterne til Horats og Vergil. De første 100 år blev de taget for gode varer og kendt både hjemme og i udlandet. Netop det gør nylatinen til et spændende paradoks: Hvordan kan noget være så berømt i sin samtid og så ringeagtet 400 år senere? Der er også et andet paradoks: Gennem den antikke græske litteratur rejser man til et land, der ligger så langt tilbage og er så forskelligt fra vores, og alligevel kan menneskesynet forekomme at ligne vores, mens vores danske nylatin kan føles meget fjern fra os i dag. Den slags spørgsmål er stadig en drivkraft for mig. Et aspekt binder imidlertid de to forskellige grene af min forskning sammen: Medieskift. Homer repræsenterer overgangen fra mundtlighed til skriftlighed, mens nylatinen repræsenterer overgangen fra håndskrift til bogtrykkerkunst. Forskningen inden for de to felter har løbet parallelt i mit liv. Det har været spændende, men også lidt anstrengende. Måske havde jeg været en bedre Homerforsker, hvis jeg udelukkende havde fokuseret på det. LO: Hvad kom dine feltstudier i Albanien i 1970’erne til at betyde for din forskning inden for teorien om mundtlighed? MSJ: Der eksisterede en kulturaftale mellem Danmark og Albanien, hvorigennem vi var to, der fik et ophold i Tirana på 2 måneder. Her blev jeg tilknyttet institutterne for hhv. folklore og sprog og litteratur; desuden havde jeg adgang til nationalbiblioteket med alle udgivelserne. Den albanske epostradition er beslægtet med den serbokroatiske, som Parry og Lord havde undersøgt. Jeg havde forberedt mig ved at læse lærebøger i feltarbejde og gå til undervisning hos musiketnografen Birthe Trærup, som i mange år havde lavet feltarbejde hos albanere i Fra den ældste græske litteratur ... 47

Pages Overview