Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

Fra fagkonsulenten I skrivende stund er det ikke så længe siden, at nyheden om skuespilleren Robin Williams’ død nåede alverdens avisforsider. Det var Robin Williams, der så overbevisende spillede engelsklæreren John Keating i filmen Døde Poeters Klub fra 1989 – i hvad man vist må betegne som en af hans glansroller. Man skulle i hvert fald være lidt af et forhærdet og bureaukratisk tidselgemyt, hvis ikke lærer Keatings carpe diem-lektion foran de undrende kostskoledrenge gør bare en smule indtryk: https://www.youtube.com/watch?v=veYR3ZC9wMQ Og mon ikke Keating, hvis han havde befundet sig i virkelighedens danske gymnasieskole, for længst ville være blevet indstillet af sine elever til Politikens Undervisningspris for sit enkle, men langt fra let opnåelige læringsmål: Erkendelse af livets korthed. Keatings undervisningsmetode er nemlig befriende bramfri, barsk og uortodoks, når han forklarer sine elever om digterens begrundelse for et carpe diem-motivi : “Because we are food for worms, lads!” Ja, jeg ved ikke med jer, men jeg synes, det er et sært opmuntrende udsagn at gå et skoleår i møde på! Konferencer Og der er jo sådan set nok at tage fat på – også ud over kerneydelsen: undervisning i oldtidskundskab, almen sprogforståelse, latin, græsk, eller hvad man nu måtte have af fagligt- didaktiske gøremål i løbet af et skoleår. For Undervisningsministeriet afholder indtil flere konferencer: - Den første allerede onsdag den 27. august om almen sprogforståelse, hvor mange af landets undervisere i almendelen og latindelen mødes for at arbejde med og udvikle mellemtests og sluttests, der prøver i så mange af de faglige mål som muligt – og ikke kun de strengt grammatiske. - I september afholdes to konferencer, henholdsvis den 18. i Århus og den 26. i København, hvor emnet er innovation i fagene. Her vil man også kunne få et bud på, hvordan oldtidskundskab og de klassiske fag i almindelighed vil kunne inddrage innovation og innovative vinkler i undervisningen. - Torsdag den 23. oktober arrangerer Undervisningsministeriet en konference om undervisning i latin på C-niveau, hvor både tekstvalg og undervisningsformer vil blive adresseret i form af oplæg og workshops – og virtuel videndeling i øvrigt. … man kan tilmelde sig alle konferencer via LMFKs hjemmeside: www.lmfk.dk - under Kurser eksterne / UVM konferencer. i Herrick’s To the Virgins, to make much of Time: ”Gather ye rosebuds while ye may, Old Time is still a-flying: And this same flower that smiles to-day To-morrow will be dying.” 4 FRA FAGKONSULENTEN

Pages Overview