Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

27 Da jeg selv kun har haft fornøjelsen af at undervise iAP-latin, vil jeg afholde mig fra at spekulere i, om turen ville kunne være relevant for et rigtigt latinhold eller en klassikerstudieretning. Samarbejdet med historie giver fin mening, og jeg vil heller ikke afvise, at man ville kunne gennemføre turen i samarbejde med tysk. Under alle omstændigheder vil der nok på en sådan tur komme et vist historisk fokus, eftersom den oplagte kobling til antikken er, hvordan arven fra Romerriget har påvirket regionens historie. Dette ligger dog på sin vis også inden for oldtidskundskabs fagområde, da denne historiske tilgang giver deltagerne en sjælden set forståelse af, hvordan antikken eftertrykkeligt har sat sig spor i den vesteuropæiske historie og kultur. Et nyttigt værktøj til forberedelsen af en tur til Rheinland-Pfalz med dette fokus er Joachim von Elbes bog ”Roman Germany” fra 1977 (udgivet af Verlag Philipp von Zabern i Mainz). Denne bog indeholder oplysninger om alle romerske seværdigheder og museer i Tyskland. Museumsdelen af bogen er ganske vist forældet, men mange af museerne eksisterer stadig, og de forskellige levn fra den romerske æra i Tyskland ligger der under alle omstændigheder endnu. Den tidligere omtalte Hans-Joachim Kann har også sammen med Frankie Sue Kann skrevet ”Guidebook Trier” (udgivet af Verlag Michael Weyand i Trier i 2009). Denne bog indeholder en kort introduktion til de vigtigste seværdigheder i Trier samt et nyttigt kort, men der er ikke tale om en større akademisk udredning. Ikke desto mindre var den god at have med, og jeg antager, at den vil være endnu bedre at have med, hvis det kan lykkes at skaffe overnatningsmuligheder i Trier frem for Worms. Jeg giver Rheinland-Pfalz min varmeste anbefaling, men jeg forstår udmærket, hvis nogle vil mene, at det ikke helt kan måle sig med Rom eller Athen. Dette er en poppet gennemgang af myten bag Wagners opera og ganske underholdende, men det giver lidt mere fornemmelsen af en tur i Tivoli end en tur på museum.

Pages Overview