Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

FRA FORMANDEN Fra formanden Det første, som læseren af dette nummer af Logos vil bemærke, er, at det er elektronisk. I de klassiske fag er vi jo vant til at beskæftige os med forskellige formidlingsformer såsom mundtlighed og skriftlighed, håndskrifter og bogtrykkerkunst, og hvilke konsekvenser overgangen fra det ene til det andet har haft. Opfindelsen af den elektroniske tekst er et nyt stadium i denneudviklingmednyemuligheder,ogdetvilleværefremmed for de klassiske fag ikke at følge nysgerrigt og eksperimentende med. I gymnasiet er det ikke mindst klassikerne om nogen, der beskæftiger sig med de grundlæggende formidlingsformer og kan sætte dem ind i en historisk-kulturel sammenhæng. Der vil sikkert være delte meninger om denne elektroniske udgave af Logos, og nogen vil måske savne den trykte udgave, der altid er flot sat op af vores gode redaktion. Til alle kan jeg sige, at dette er et eksperiment, som vi i bestyrelsen og redaktionen vil diskutere. I antikken var der også skeptiske røster over for nye, poppede udtryksformer som f.eks. skrift, men vi skal nok alligevel være glade for, at nogen faldt for fristelsen. Og ligesom med både opfindelsen af skriften og bogtrykkerkunsten gør en elektronisk tekst formidlingen nemmere og hurtigere, og man kan nå en større modtagergruppe end tidligere. Nye læsere skal derfor bydes velkommen, og så får vi se, hvilken form Logos får i fremtiden. Det har været en varm sommer, og det kan måske blive et varmt efterår, når diskussionen om regeringens justering af gymnasiereformen går i gang. Undervisningsministeren har bl.a. meddelt, at man vil koncentrere sig om at mindske antallet af elever, der efter gymnasiet er nødt til at tage supplerende GSK-kurser, fx matematik B, for at komme ind på deres studium. Dette punkt resulterede som bekendt i, at man for et år siden indførte den lovændring, at Matematik B nu gjaldt som naturvidenskab B. Det havde meget uheldige følger for både naturvidenskab B og Latin C, der oplevede pludselige fald i antallet af hold - faktisk uden at særligt mange flere elever valgte Matematik B. I Klassikerforeningens bestyrelse har vi selvfølgelig især været bekymrede over dette tilbageskridt for Latin C, og vi vil arbejde for, at den justering af loven, der måske kommer, vil kompensere for dette tilbageskridt. Der har også været forlydender om, at man vil se på grundforløbet. Her er det bestyrelsens klare opfattelse, at grundforløbet er en vigtig, sprogligt almendannende introduktion til gymnasiet, hvor eleverne, der møder med vidt forskellige forudsætninger fra folkeskolen, får et godt fælles fagligt grundlag for deres videre gymnasietid. Og det vil være helt urimeligt, hvis eleverne ikke har en reel og forholdsvis ubesværet mulighed for at skifte studieretning i begyndelsen af deres gymnasietid, sådan som den nuværende ordning er indrettet eller på en lignende måde. Der er stor forskel på at gå i folkeskolen og i gymnasiet, og en elev vil naturligt have bedre forudsætninger for at vurdere valget af studieretning i begyndelsen af gymnasiet fremfor i folkeskolen. Hvis man ønsker at indskrænke muligheden for at vælge et GSK-kursus efter gymnasiet, er det vel ekstra vigtigt, at eleverne kommer ud med netop den studentereksamen, de ønsker. Og hvis det fortsat skal give mening at kalde vores studentereksamen for almendannende, er eleverne nødt til at have en introduktion til den kIassiske oldtid, der har præget alle efterfølgende perioder og 2

Pages Overview