Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

opmærksomhed, den fortjener. Igen har vi her et argument for, at det ville være bedre at benytte Trier som base, så man kan dele byens seværdigheder ud på to dage. Vi nåede f.eks. ikke at besøge det romerske amfiteater lidt uden for centrum. Tirsdag gik turen så til regionens største by og hovedstad, Mainz. Her besøgte vi Landesmuseum,dererenslagshovedmuseum for hele Rheinland-Pfalz, og som derfor har en imponerende samling af romerske genstande, bl.a. en hel triumfbue. Derefter gik turen til Gutenberg-museet, hvor man kan få demonstreret, hvordan trykpressen virker, og derudover besøgte vi domkirken i Mainz og den mindre kirke, Stephanskirche, der er berømt for at indeholde ni glasmosaikvinduer skabt af Marc Chagall. Dagen sluttede vi af med at besøge det romerske amfiteater i Mainz, hvilket i den grad var en skuffelse. Man har nærmest bygget en togstation ind i teatret, og der er meget lidt tilbage af det, så selvom guidebøgerne lovpriser dette teater, behøver man ikke at afsætte tid til at besøge det. Vores sidste dag blev brugt i Worms. Byen slår sig stort op på at være åstedet for Richard Wagners ”Niebelungens Ring”, så derfor har Niebelungen Stadt Worms (som byen officielt kalder sig selv) et Niebelungenmuseum. Dette er en poppet gennemgang af myten bag Wagners opera og ganske underholdende, men det giver lidt mere fornemmelsen af en tur i Tivoli end en tur på museum. Resten af dagen var afsat til fri leg og shopping i byen, inden vi tog toget til Frankfurt for at fange nattoget til København, hvor vi ankom torsdag ved middagstid. Der var deltageroplæg fra alle deltagere om de forskellige sites, og alt i alt var det en god tur, og jeg kan som nævnt godt forestille mig, at den kunne laves om til en 2.g-studietur. I det tilfælde bør man dog overveje, hvordan man kan indarbejde den i et forløb i oldtidskundskab. Jeg havde som forberedelse til turen udleveret uddrag af Eusebius’ Konstantin-biografi til deltagerne, for at de kunne få en idé om, hvilken rolle Konstantin traditionelt har fået i kristen selvforståelse, men da der var tale om en frivillig tur uden et egentligt undervisningsforløb op til, var det ikke alle, der havde fået kigget på det, og det ville nok også være i randområdet af, hvad vi normalt beskæftiger os med i oldtidskundskab. Hvis jeg derfor skulle foretage en studietur til Rheinland-Pfalz med en 2.g-klasse i oldtidskundskab, ville jeg benytte turen som delelement i to forskellige forløb: Delvist som en del af et forløb om romersk litteratur, hvor området og dets historie ville kunne indgå som en øjenåbner for den romerske kulturs udbredelse og historiske indflydelse, og delvist som en del af et arkitekturforløb, hvor både Porta Nigra, Aula Palatina, Kaiserthermen, Amfiteatret i Trier og Triumfbuen i Mainz kunne bruges som eksemplificeringer af romersk arkitektur. 26 Det romerske amfiteater i Mainz, hvilket i den grad var en skuffelse. TEMA STUDIEREJSER

Pages Overview