Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download
ePaper created 2014-10-08, 18:30:33 | version 1.33.00
Her følger så en reaktion fra den ene af oversætterne Af Sebastian Maskell Andersen Først og fremmest er det på sin plads at takke Simon Laursen for hans kritik af oversættelsen af Velleius Paterculus. Det er et privilegium at have så kritiske og fornuftige læsere, det er ikke alle forundt. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg har lært meget af Simon Laursens kritik og håber, at andre også vil tage ved lære af Simons caveat. Følgende skal ikke betragtes som en apologi for oversættelsen og vil derfor ikke forholde sig til de konkrete kritikpunkter, Simon Laursen anfører. Det er derimod et forsøg på at give en uddybende forklaring af vores oversættelsesstrategi, der resulterede i mange af kritikpunkterne. Det er dermed ikke sagt, at enkelte passager af Velleius ikke er blevet misforstået, men ingen med undtagelse af paven er ufejlbarlig. Det altoverskyggende mål med oversættelsen var at lave en oversættelse, der kunne læses af hvem som helst når som helst. Hvilket betyder en oversættelse med så få fodnoter som muligt og en sætningsopbygning, hvor reglerne for det danske sprog får forrang frem for dynamikken og de retoriske elementer i den latinske tekst. En del af forståelsen for Velleius går derved tabt, men forhåbentlig bliver han tilgængelig for et publikum, der er vant til korte sætninger, som vi kender dem fra internettet og dagspressen. Om det er en korrekt prioritering, må være op til den enkelte oversætter og redaktion at vurdere. I oversættelsen af den romerske politiske begrebsverden var målet at ramme en oversættelse, der overflødiggjorde forklarende noter, hvilket medførte en forenkling af Velleius’ tekst, der måske går for vidt. Simon Laursens kritik rejser for mig følgende spørgsmål: - skal en oversættelse stræbe efter at kunne læses uden et fyldigt noteapparat, der forklarer alle de forskelle, der mellem den antikke og den moderne verden, og dermed med gå på kompromis med betydningsnuancer, stilistik osv.? - når man i sin fritid con amore har lavet en oversættelse af et værk, hvem går man så til for at få konstruktiv, kvalificeret kritik? -kanogskalderetableresetfrivilligt“oversættercensorkorps”(måskearbejdetmedoversættelsen af Platon kan give råd/erfaring videre)? Jeg vil slutte med de vise ord, Fritz Saabye Pedersen engang sagde til mig: »en oversættelse er ikke noget, man bliver færdig med, det er noget, man forlader.« Sebastian maskell andersen 70 En oversættelse er ikke noget, man bliver fær- dig med, det er noget, man forlader