Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download
ePaper created 2014-10-08, 18:30:33 | version 1.33.00
om fx den albanske leder Enver Hoxha. Det er til gengæld en påmindelse om, at hvad der er af overleveret mundtlig litteratur i denne verden, er det, som nogen har registreret. Noget andet, der har haft stor betydning for min særlige måde at læse Homer på, er, at jeg har været deltager i en række seminarer, den finske folklorist Lauri Honko arrangerede. Han fejrede ved flere lejligheder Kalevala ved at invitere alverdens eposforskere til Turku. Der kom mennesker med forstand på epos i Afrika, Sibirien, Indonesien, Kaukasus osv. Noget kendte jeg til på forhånd, men andet var helt nyt, og i alle tilfælde var det fantastisk at møde de mennesker, der ellers kun havde været navne for mig, høre deres foredrag og kunne stille spørgsmål til dem. LO: I 1966 skrev du afhandlingen ”Hovedlinier i de sidste årtiers Homerforskning” der blev belønnet med universitetets guldmedalje og udgivet i 1968, i 1980 udkom ”The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory”, i 1992 ”Homer og hans tilhørere” og i 2011 er din seneste publikation om Homer udkommet ”Writing Homer: A study based on results from modern fieldwork”. Det er en imponerende række! Føler du, at du nu har sat punktum for dine studier inden for teorien om mundtlighed? Er der mere at sige, eller har man nu løst ”det homeriske spørgsmål”? MSJ: Jeg har på en måde skrevet den samme bog tre gange. Baggrundsmaterialet er nemlig vokset eksplosivt. Noget af det, jeg skrev i min første bog kan afvises, og andet kan siges med langt større sikkerhed. Selvom ikke alle er enige med mig, så falder brikkerne omkring det homeriske spørgsmål sådan på plads for mig, som jeg har præsenteret det i min seneste Homerbog, men der kan selvfølgelig ske nyt i og med, at feltarbejdestudierne stadig vokser. I dec. 2010 deltog jeg i et seminar på Harvard, der markerede 50-årsdagen for udgivelsen af Lords ”Singer of Tales” og 75-årsdagen for Milman Parrys død. Ved den lejlighed holdt en forsker fra Peking et foredrag om, at Parry og Lords studier nu var nået til Kina, og der var folk begyndt at optage epossangere efter Parry og Lords metoder. Meget af Homerforskningen har været europæisk snæversynet. Men der vil helt sikkert komme et enormt komparativt eposmateriale fra Kina og Indien med for den sags skyld, hvilket kan forrykke ting inden for homerforskningen. Med hensyn til læsningen og fortolkningen af Homer, bliver der aldrig sat punktum. Der er mange måder at læse Homer på, og forskellige læsninger giver forskellige resultater. For mig er det 49 Fra den ældste græske litteratur ...