Please activate JavaScript!
Please install Adobe Flash Player, click here for download

LOGOS3_pages

have forstået Radulfs prædiken – og af en konsekvent spiritualiserende udlægning af Biblen, er udgivelsen absolut interessant. Henning Galmar OM RET OG RETFÆRDIGHED AlfRoss:Omretogretfærdighed.Enindførelse i den analytiske retsfilosofi. Introduktion af Jakob v. H. Holtermann. Hans Reitzels Forlag. 2013. 348 kr. Ind i mellem kan man støde på bøger om Antikken skrevet af mennesker uden for de klassiske fag. Her kan man ofte møde gode iagttagelser og friske synsvinkler. Alf Ross (1899-1979) var i mange år professor i jura på KU, hvor han ofte var en kontroversiel skikkelse. Han er i den bredere offentlighed mest kendt for sin bog ”Hvorfor demokrati? (Kbh. 1946), hvor han i skyggen af de totalitære regimer i Hitlers Tyskland og Stalins Sovjetunion forsøger at definere, hvad demokrati går ud på. Denne bog kom med i Kulturkanonen for nogle år siden. Hans bog ”Om ret og retfærdighed” udkom i 1953, og den er nu efter en del debat kommet i en ny udgave. I denne bog er der et afsnit, som jeg tænker mig kunne være relevante for oldtidskundskab. Det drejer sig om bogens kap. 10 ”Nogle træk af Naturrettens historie” (s. 320 – 346). Alf Ross var tilhænger af den analytiske filosofi – også kaldt den logiske empirisme eller den logiske positivisme. Den begynder i den såkaldte Wienerkreds i 1920´erne, og den er mest kendt for navne som Bertrand Russel og Ludwig Wittgenstein. En grundtanke hos disse tænkere er en afvisning af enhver form for metafysik forstået som alle tanker om evige begreber og guddommelig begrundelse for retsbegreber. Ross begynder sin gennemgang med et afsnit (s. 320-25) kaldet ”Den græske folketro: Homer og Hesiod”. Her skildrer Ross det homeriske samfund som et primitivt stammesamfund med retsbegreber, der var sikret af Zeus. I et følgende afsnit, ”Sofisterne” (s. 325 – 28) kommerAlf Ross til sine sande forbilleder, den gruppe kritiske tænkere, der turde frigøre sig fra ”magisk-religiøse livsanskuelser og troen på absolutte begreber”. De grundlagde et videnskabeligt livssyn. Især Protagoras (485- 415 f.v.t.) vil Alf Ross se som sit forbillede. Næste afsnit (s. 329 -331) vil give et kort og kritisk billede af Aristoteles, som – ifølge Ross - sammen med Platon satte sig til at genopbygge, hvad sofisterne havde kritiseret nemlig ”troen på det absolutte og det evige”. Alf Ross skriver, at i stedet for magi og religion kom der nu filosofisk metafysik, der er af samme skuffe. Det er ikke almindeligt at se en så kritisk skildring af Aristoteles. I et følgende afsnit (s. 331 – 333) vil Ross beskrive Stoikerne, som han synes at have en del sympati for, især deres tanker om lighed mellem mennesker og deres tanker om at leve efter fornuften. Det kan være interessant at læse de kendte tænkere skildret af en udenforstående. Og at se Alf Ross gribe tilbage til de græske tænkere, når han skal definere sin opfattelse af retfærdighed. Bodil Kruse ANMELDELSER 84

Pages Overview